Nyheder, 19. august 2010

Medlemsfremgang i FTF-A

FTF-A oplever for tiden stigende interesse fra folk, der ønsker at melde sig ind i a-kassen.

Mange af de nye medlemmer i FTF-A er nyuddannede, som har afsluttet deres uddannelse i løbet af sommeren. Som nyuddannet kan man blive optaget i FTF-A på særligt favorable vilkår, og det tilbud er der mange, der har valgt at tage imod.

Anne Herling, leder af FTF-A’s Medlemsservice, der blandt andet står for indmeldelser, siger:
”Henover sommeren har vi oplevet, at rigtig mange nyuddannede har meldt sig ind i FTF-A, og vi har haft travlt med at få registeret alle de mange nye medlemmer.”

For et par år siden, da ledigheden var på sit laveste oplevede landets a-kasser et fald i antallet af medlemmer, men så kom finanskrisen og efterfølgende stigende ledighed.

”Der er ingen tvivl om, at den stigende ledighed har betydet, at flere melder sig ind. Når usikkerheden stiger på arbejdsmarkedet, er der helt naturligt flere, der vælger at sikre sig i en a-kasse,” forklarer Anne Herling.

Ifølge Arbejdsdirektoratets tal havde FTF-A 131.016 medlemmer i juli 2010. Det er 1.194 flere medlemmer i forhold til januar 2009. Det skal ses i lyset af, at mange af FTF-A’s medlemmer bliver meldt ud, når de går på pension, så der er tale om en samlet medlemsvækst.

Kunne du tænke dig at blive medlem af FTF-A?

Er du medlem af en anden a-kasse, så kan du nemt skifte til FTF-A. Det hele foregår online og tager kun 2 minutter. FTF-A står for alt det praktiske ved skiftet og sørger for at dine rettighe-der og anciennitet følger med. Desuden sørger FTF-A for, at du ikke kommer til at betale kon-tingent to steder samtidigt.

Med en månedligt kontingent på 394 kroner om måneden er FTF-A en af landets billigste a-kasser.

Gå til indmeldelse

 

Relaterede nyheder