Mere uddannelse, mindre kontrol

Vi skal have flere praktikpladser og mere uddannelse, og så skal der gøres op med kontrolmanien i beskæftigelsessystemet, lød det fra talerstolen, da FTF-A inviterede til konference om fremtidens arbejdsmarked.

Udfordringerne hober sig op på det danske arbejdsmarked. Økonomien er under pres, virksomheder flager ud til fremmede himmelstrøg og især ufaglærte jobs forsvinder. Det kan aflæses i den langvarige stigning i arbejdsløsheden. På den anden side siger prognoserne, at vi med store efterkrigsårgange og små ungdomsårgange snart kommer til at mangle hænder til at forsørge de mange ældre, der lever længere og længere. Samtidig har vi et beskæftigelsessystem, der er præget af kontrol og en arbejdsdeling mellem kommuner og a-kasser, der ikke altid er lige hensigtsmæssig. Så der var nok at diskutere, da FTF-A den 24. august inviterede til debat om fremtidens arbejdsmarked.

Flere praktikpladser

Blandt oplægsholderne var der hele vejen rundt en bekymring for, at alt for mange fravælger at tage en uddannelse og et stærkt ønske om at gøre mere for at øge uddannelsesniveauet. Som Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet, sagde det: ”Vi uddanner os alt for lidt. Det er det suverænt største samfundsproblem i dag, og konsekvensen er, at vi kommer til at mangle innovation”. Han nævner som eksempel at Novo Nordisk lige har flyttet deres udviklingsafdeling til Kina. ”Og når udviklingsdelen flytter ud, så følger der også produktion med”, sagde han. Han ser udviklingen som en konsekvens af vores mangel på tilstrækkelig innovationskraft.

Torben Hansen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Socialdemokraterne.

For at øge uddannelsesniveauet peger Torben Hansen på behovet for flere praktikpladser. Han har selv en fortid som lærer på teknisk skole i Randers og han husker udmærket, hvordan byggeriet forsømte at finde praktikplaser til de unge, da der var trange tider i 80’erne. Da der så i 90’erne kom gang i hjulene, klagede de samme arbejdsgivere over, at de ikke kunne finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.

”Vi mangler lige nu 9.700 praktikpladser og rigtig mange får ikke deres uddannelsesønske opfyldt. Men vi har brug for dem lige om lidt, sagde Torben Hansen”.

95%-mål inden for rækkevidde

I Århus kommune kender de også problemet med mangel på praktikpladser. Her har man taget konsekvensen og stiller nu krav til virksomheder, der vil have andel i de kommunale opgaver, om, at de skal være med til at uddanne de unge og skabe plads til folk på arbejdsprøvning.

Hans Halvorsen, Rådmand for sociale og beskæftigelsesmæssige forhold i Århus Kommune.

”Vi har efterhånden en forståelse med virksomhederne om, at det er en fælles opgave at uddanne de unge. Men der er nogle, der ikke helt har forstået det, og dem vil vi gerne ramme, med denne måde at gøre det på”, sagde Hans Halvorsen, rådmand i Århus Kommune for sociale og beskæftigelsesmæssige forhold. Århus Kommunes prognose siger, at de om få år vil mangle 44.000 hænder på det regionale arbejdsmarked. Det på trods af, at de løntunge erhverv flytter produktionen til Asien. Det er nemlig den uddannede arbejdskraft, der kommer mangel på.

Århus Kommune arbejder derfor målrettet på at realisere den nationale målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Tallet er lige nu på 87%. ”Vi regner med at nå de 95% allerede i 2014” siger Hans Halvorsen. 

Uddannelse til ledige

Ønsket om at styrke uddannelsesniveauet gjaldt også for de ledige, hvor der i dag er meget begrænset, hvor meget man kan uddanne sig.

”Ledige bør have langt bedre muligheder for at uddanne sig, når de er i en ledighedsperiode. Det skal selvfølgelig være noget, der forbedrer deres chancer på arbejdsmarkedet. Ikke kun ved traditionel formel uddannelse, hvor man står med et papir i hånden. Men også ved kurser til fx folk med skrivebesvær og andre mindre forløb”, sagde Torben Hansen.

Det mål var Ghita Parry, næstformand i FTF-A helt enig i:

”Gid man kunne bruge den lediges tid på kompetenceudvikling og uddannnelse i stedet for meningsløs aktivering. Det ville give så meget mening med et skræddersyet forløb til den enkelte”.

Søren Fischer, adm. Direktør på Randers Tandhjulsfabrik, manede dog også til forsigtighed.

”Uddannelse er tidens mantra, men kan tværtimod fører til endnu længere ledighed, hvis ikke det målrettes de behov virksomhederne har. Jeg så gerne, at man fik job først og så opkvalificering efterfølgende”, sagde Søren Fischer.

Detailstyring og kontrol

På konferencen var der også hårde ord til kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen. 

”Kommunaliseringen betyder, at arbejdsmarked lukkes inde bag kommunale hegn, fordi kommunen kun tænker på at få egne ledige i job”, mener Torben Hansen. Problemet opstår fordi kommunerne gennem den statslige refusion belønnes for at for få deres egne ledige i job eller aktivering, mens de ikke får nogen refusion, hvis de ansætter en ledig fra en anden kommune. Samtidig belønnes kommunerne gennem refusionen efter, om de klarer sig bedre eller dårligere end gennemsnittet, når det gælder om at få ledige i job. Hans Halvorsen forudser, at det vil føre til konflikter mellem kommunerne.

”Kommunerne vil blive kastet ud i en kamp mod hinanden. Vores beregninger viser, at Århus kommune vil høste 80 millioner mens Horsens vil miste 30 millioner. Så er det rigtigt at kommunerne under et bliver holdt skadesløse, men det går ud over nogle bestemte”, siger han.

Heller ikke selve beskæftigelsesindsatsen får mange roser med på vejen af Hans Halvorsen.

”Det er fuldstændig vanvittigt med den detailstyring, vi har fået ind i jobcentrene. En medarbejder i jobcenteret bruger tre kvarter til at dokumentere og ét kvarter til det borgerrettede. Det burde jo være. Men det er svært at gøre op med, for hvis ikke vi dokumenterer, mister vi refusionen fra staten. Vi skal gøre op med de meget snærende regler for jobcentrene og give plads til den lokale dømmekraft”, siger Hans Halvorsen.

Den er Ghita Parry helt med på.

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet og næstformand for FTF-A.

”Vores beskæftigelsessystem er i dag både forvirrende og burokratisk. Det er kontrol for kontrollens skyld. Vi må højne kvaliteten”

Og den opgave er et fælles ansvar for kommunerne og a-kasserne.

”Den udfordring skal løses i tæt samrbejde mellem kommunerne og a-kasserne Det er ikke interessant at pege fingre af hinanden. Vi skal arbejde sammen og trække på samme hammel”, sagde Hans Halvorsen.