Nu er efterlønnen på tre år

Folketinget har i dag vedtaget at forkorte efterlønsperioden til tre år.

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten har i dag trykket på den grønne knap i folketingssalen og dermed sagt ja til efterlønsreformen, der forkorter efterlønsperioden til tre år fra i dag fem år. Samtidig bliver efterlønsalderen gradvist forhøjet fra 60 til 64 år.

Først i 2023 er den nye efterlønsordning endeligt implementeret. Det betyder, at man på det tidspunkt skal være 64 år, før man kan gå på efterløn, og at man så kan modtage efterløn i tre år.

Er du født før 1954, får efterlønsreformen ingen konsekvenser for dig, og du kan gå på efterløn, som du hele tiden har haft mulighed for. Dine vilkår ændrer sig ikke.

Er du født efter 1954, sker der ændringer, og der er det nødvendigt, at du kigger din økonomi og andre personlige forhold igennem, da der blandt andet sker ændringer i fradrag for pensionsopsparingerne.

Fra den 2. april 2012 og frem til den 1. oktober 2012 kan du skattefrit få de penge ud, som du har indbetalt til efterlønsordningen. Har du været med helt fra begyndelsen i 1999, kan det beløbe sig til op mod 70.000 kroner.

Både FTF-A og Beskæftigelsesministeriet understreger, at det er meget vigtigt at overveje det nøje, før du forlader efterlønsordningen. Der er ingen fortrydelsesret, og man siger farvel til andre elementer end blot efterlønnen. Muligheden for en skattefri præmie samt seniorjob og fleksydelse ryger også, hvis du melder dig ud af ordningen.

I februar får du et brev fra FTF-A, hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, hvor du kan læse om dine rettigheder.

Se i øvrigt mere om efterlønsreformen her: Efterlønsreformen