Nyuddannet? Husk 14-dages fristen
Du skal melde dig i a-kasse inden for 14 dage efter sidste eksamen for at få dagpenge.
Har du netop afsluttet din sidste eksamen på i din videregående uddannelse og er klar til at feste, er der lige en enkelt ting at huske, inden det hele går op i fejring.
Du skal nemlig melde dig i a-kasse inden for 14 dage efter din sidste eksamen, for at du kan få dagpenge. Det er den såkaldte 14-dages frist, som er en særlig gunstig ordning for nyuddannede.
Melder du dig ind, har du ret til dagpenge allerede efter en måneds karens, som er en periode, hvor man ikke kan modtage dagpenge.
Når du ikke at melde dig ind inden for 14 dage, kan du først få dagpenge, når du har været medlem af a-kassen et helt år og haft et års fuldtidsarbejde (1.924 timer).
Har du mere end et år tilbage af dit studie, kan det være en god idé at melde sig ind i FTF-A allerede nu, for så har du faktisk ret til at få dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer.
Se mere her, hvor du også finder indmeldelsesskemaer.
