Sikr din økonomi med Lønsikring
I disse tider, hvor massefyringer er blevet hverdagskost, kan du have større behov for at sikre din økonomi, hvis du skulle blive ramt af arbejdsløshed. Ved at tegne en Lønsikring, som er en tillægsforsikring, skaber du ekstra tryghed for din families økonomi.
Lønsikring træder i kraft, hvis du skulle gå hen og blive ledig. Alle medlemmer af FTF-A kan tegne en lønsikring, men der kan være store forskelle på den enkeltes behov. Derfor har du mulighed for selv at sammensætte din lønsikring, så den passer til din økonomi og dine behov. Du kan selv bestemme, hvor meget du vil forsikres for, og hvor længe udbetalingen skal vare.
Du kan højst få 15.700 kroner om måneden i dagpenge, hvis du bliver ledig. Det vil for mange betyde en væsentlig indtægtsnedgang, som kan sætte familiens økonomi under pres. Med Lønsikring kan du få knap 40.000 kroner om måneden – afhængigt af hvordan du skruer din Lønsikring sammen.
Det er et samarbejde mellem Topdanmark og FTF-A, som gør det muligt for FTF-A’s medlemmer at tegne en Lønsikring med særligt gode vilkår.
Hvis du overvejer om den ekstra tryghed, som en Lønsikring giver, er noget for dig, så kan du læse mere om mulighederne her: Lønsikring
Du kan kontakte Topdanmark direkte på telefon 44 74 35 50, hvis du har spørgsmål til forsikringen. Eller du kan sende en mail til: loensikring@topdanmark.dk
