Opkvalificering af hele arbejdsstyrken

Det er et vigtigt signal at sende til beskæftigelsesministeren, at samfundet har gavn af, at både ansatte og ledige får økonomisk hjælp til at dygtiggøre sig.

Danske Skov- og Landskabsingeniører er en af de små fagforeninger med kun 1000 medlemmer, og antallet af ledige kan tælles på få hænder. Det forhindrer imidlertid ikke formand Henrik S. Bach i at komme med konkrete ideer til, hvad FTF-A bør kæmpe endnu mere for på alles vegne:

"Der er en generel problemstilling omkring aktivering af de ledige, for det er spild af tid, at højtuddannede skal køre taxa eller stå ved et samlebånd. Og der går for lang tid før aktiveringsperioden, hvor det ville være bedre at bruge tiden på uddannelse", siger han. 

Han føler sig tryg ved, at a-kassen løfter opgaven med at udvikle de ledige på det mere personlige plan f.eks. i forhold til synet på én selv og på, og hvilke opgaver man kan løfte. Men det står efter hans mening mere trægt til på det faglige plan, og det må FTF-A gerne gå i brechen for.

Uddannelse til alle

Henrik S. Bach skelner mellem videreuddannelse og efteruddannelse, selvom ordene tit bliver brugt i flæng. Videreuddannelse kvalificerer én til at tage et helt nyt job, mens han tolker efteruddannelse som noget, der følger arbejdspladsen, og som løfter én i forhold til ens nuværende arbejdsfunktion. Og i begge tilfælde kan dagpengesystemet bruges, forklarer han:

"På de erhvervsfaglige uddannelser har de - i hvert fald tidligere - haft muligheden for at sende medarbejdere på efteruddannelse, hvor en del af lønnen kom retur i form af dagpenge. Det findes ikke inden for fag med længerevarende uddannelser, og det er ærgerligt, for i takt med, at arbejdsløsheden stiger, har hele arbejdsstyrken glæde af at opkvalificere og fagligt udvikle sig."

Han kalder det arbejdstagerens pligt at holde kvalifikationerne ved lige og arbejdsgiverens pligt at give mulighederne for det.

"Det må selvfølgelig ikke blive en sovepude for hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere, men med dagpengesystemet i hånden kan staten faktisk gå ind og understøtte, at hele arbejdsstyrken opgraderes. Det er et vigtigt signal at sende til beskæftigelsesministeren, at der både findes efter- og videreuddannelse, og at begge dele har samfundsmæssig betydning", siger Henrik S. Bach.

Pligt til at råbe vagt i gevær

Han vurderer, at kun få af hans medlemmer vil være så ramt af fysisk nedslidning, at de fysisk har brug for efterløn. Og da Danmark kommer til at mangle arbejdskraft, mener han ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, at efterlønsordningen bør udfases. Men der er også den mentale nedslidning, som især rammer de administrative medarbejdere herunder hans medlemmer.

"Det er jo ikke meget værd at gå på gradvis efterløn, hvis bunkerne ikke forsvinder fra skrivebordet eller opgaverne bliver færre. Og når a-kasserne kan se problemets omfang i antallet af stressede, der fyres eller bliver sygemeldte, så har FTF-A en opgave med at komme med bud på redskaber og løsninger", mener Henrik S. Bach og fortsætter:

"Som faglige organisationer og a-kasse må vi være med til at sætte hele diskussionen om indretningen af arbejdsmarkedet på dagsordenen. Og det skal ske også med arbejdsgiverne omkring bordet, for som arbejdsmarkedets parter er det vores opgave at komme på banen og samme tage hånd om det," slutter han.

Statements fra medlemmer: 

"Som nyuddannet havde jeg et halvt års tid som jobsøgende, og det føltes som et meget ufleksibelt system. Netop som nyuddannet er man motiveret til at søge job, og man kender sine kompetencer, men jeg spildte tiden med at skulle gå til møder og jobtræningskurser. En nyuddannet studiekammerat blev spurgt, om hun ville være trainee i Nordea! Mange FTF-A-medlemmer har specialiserede job, så det kan da godt være, at der ikke lige var et skovfoged-job den første måned, men systemet var for utålmodigt." Kristian Kvist, 30 år 

"Jeg tænker ikke så meget over min a-kasse – den skal bare være der. På den anden side er det en svær branche, som hurtigt bliver mekaniseret, og der er ikke ret mange job at søge. Derfor kunne omskoling på dagpenge være en rigtig god idé. I dag skal man gå arbejdsløs for længe, før man får lov til at gå i gang med noget mere meningsfyldt. Jeg ville selv overveje en ny uddannelse, hvis jeg blev ledig – og havde råd.

Faktisk synes jeg også, at FTF-A skal mere på banen for miljøet, for folk skal høre om energibesparelser til hudløshed. Det batter kun, hvis vi alle sammen gør noget, og her kunne fagforeninger og a-kasser gøre mere – også ved at påvirke virksomhederne." Lisbeth Juhl Jørgensen, 45 år

"På den ene side er det godt, at mange har gode private pensionsordninger, men på den anden side er hele efterlønsordningen måske i fare, hvis de private pensioner tager mere og mere over. Derfor er det vigtigt, at FTF-A fortsat kæmper for efterlønnen. Som yngre vil man gerne stoppe som 60-årig, men jo tættere man kommer, så skyder man det lidt. Jeg gik på efterløn i foråret, og er meget glad, fordi det giver mig mulighed for stadig at arbejde lidt og få suppleret op." Vagn Skytte, 62 år 

"Politisk burde man se på hele samfundets nuværende situation og give mulighed for, at man kan få en ny uddannelse på dagpenge. Jeg har 11 års erfaring som mejerist og har kun været ledig en måned, men jeg overvejer at uddanne mig til radiograf, for det er der tilsyneladende mangel på. Så bruger jeg tiden fornuftigt, jeg forsøger at sikre mig job også om 10 år, og samtidig gør jeg gavn. Selv hvis man som omskolet vender tilbage til sit oprindelige fag, så kan man altid bruge de nye redskaber og har også en forståelse for andre fag. Jeg er spændt på at tale med min lokale FTF-A-afdeling om det, for på Jobcentret har jeg fået besked på, at de ikke kan hjælpe mig de første ni måneder, og det er altså ikke særligt motiverende." Asbjørn Veppler Andersen, 36 år

"Som jordbrugsteknolog har jeg en meget bred uddannelse, og det gør det lidt kompliceret at få job, fordi min viden ikke er specifik. Jeg er nyuddannet, og det virker helt tosset at opgive mit fag, når jeg nu har gennemført uddannelsen. På den anden side ville jeg bestemt overveje efteruddannelse eller måske en fagrelevant overbygning, hvis jeg kunne gøre det på dagpenge. Jeg har været glad for a-kassens kursus i at skrive ansøgninger og søger på livet løs, for man bliver lidt vanvittig af at rende rundt herhjemme." Randi Majbritt Hansen, 28 år

"Jeg har stort set aldrig fået noget efteruddannelse, så nu hvor jeg er ledig, ville jeg gerne bruge muligheden for et 6-ugers kursus. Men systemet virker meget bureaukratisk, og jeg føler mig umyndiggjort, når jeg skal afbryde kurset, hvis jeg får job eller bliver anvist et job. Det ville give mere mening, hvis man var sikker på at kunne gennemføre kurset og så at sige være ’ansat af staten’ imens. Så nu, hvor arbejdsløsheden stiger, var det måske især efteruddannelse, man skulle sætte ind med." Henrik Højdal, 41 år