Nyhedsmail, Nyheder, 10. august 2009

Risiko for meningsløs aktivering

Fremover skal alle dagpengemodtagere under 30 år have et tilbud om aktivering allerede efter tre måneder. Tidligere var det seks måneder.

Ændringen sker i forbindelse med kommunaliseringen af jobcentrene, og det bliver derfor kommunerne, der skal sørge for aktiveringen af FTF-A’s medlemmer og andre forsikrede ledige.

FTF-A er bekymret for, om aktivering vil være et gode for FTF-A’s medlemmer.

”Hvis aktivering skal virke, kræver det, at de ledige får nogle tilbud med substans og perspektiv. Jeg tvivler meget på, at kommunerne kan levere det i tilstrækkelig grad. Så vil vi se eksempler på meningsløs aktivering, der i bedste fald har til formål at leve op til reglerne og i værste fald at gøre livet surt for de ledige”, siger Kent Petersen, formand for FTF-A.

”Vi har slet ikke brug for den type aktivering. I stedet skal vi have indsatser, der har udgangspunkt i den enkeltes motivation og kompetencer og har som mål at skaffe den ledige et job, man vil trives med”, siger Kent Petersen.

Relaterede nyheder