Slå autopiloten fra

Vi har alle forskellige måder at reagere på i konflikter på jobbet. Nogle løber væk, andre glider af - og så er der dem, som foretrækker at angribe. Der er ikke én, som er mere rigtig end andre. Kunsten er bevidst at vælge den rigtige strategi i situationen.

Jeg er nok lidt hidsig. Jeg farer op, men sådan er jeg. Det er der ikke noget at gøre ved. Det må mine kolleger leve med". Den forklaring har konfliktkonsulent og -mægler Marion Thorning hørt mere end én gang. Men den er ikke i orden, mener hun. Når det trækker op til konflikt, har vi alle et valg, siger hun. Enten slår vi autopiloten til og gør det, vores umiddelbare følelser dikterer. De kan både sige "flygt", "spil død" eller "kæmp".

Eller også stiller vi os i den neutrale midterposition mellem angreb og flugt og reflekterer over situationen. Og træffer så vores valg.

"De fleste af os har en autopilot, som slår til, og vi har en tendens til at ligge i den ene af skalaen. Enten trækker vi os eller angriber."

Autopiloten er skabt af det, vi har lært og erfaret i barndommen. I nogle familier bliver uenigheder fejet ind under gulvtæppet. I andre er det normalt, at man ryger i struben på hinanden og at socialt samvær ender i skrig og skrål.
Man kan videreføre den samme strategi, som herskede i den familie, man er vokset op i, eller også tager man det modsatte standpunkt - man gør oprør og går kontra.

"Men autopiloterne er sjældent særligt charmerende for andre end en selv," mener Marion Thorning. De er ureflekterede og følelsesmæssige reaktioner, og de er sjældent særlig kloge i konflikter.

Fornuften skal kobles på

Det kloge sted at stille sig er i midten mellem de to yderpoler.
"Det er godt at reagere på det, man føler. Men man skal have koblet fornuften på. Man har et valg. Du kan godt beslutte dig for at vente med at tage konflikten til et bedre tidspunkt, for så er det ikke autopiloten, der slår til, men omtanken."

Det kan være vældigt svært at blive i den neutrale midterposition, især hvis modparten reagerer med følelserne. Men hvis begge lader følelserne få frit løb, kan man være sikker på, at konflikten eskalerer, påpeger Marion Thorning.
"Folk argumenterer tit med, at de jo ikke kan gøre andet. På den måde overlader man sig selv i følelsernes vold og bliver en ureflekteret person, som ikke tager ansvar for sig selv. Man retfærdiggør sin egen adfærd på den måde, men det går jo ud over andre."

For nylig sad Marion Thorning med ved et møde, hvor en person fortalte om sin konfliktstil med ordene:

"Hvis jeg får noget ind i min mailboks og det pisser mig helt af, så reagerer jeg med det samme, og det er jeg i min gode ret til".

Problemet er, at personen end ikke overvejer at tænke sig om, men sender en ordentlig omgang tilbage igen, efter det hun oplever som et angreb. Og så er vi på vej op ad konflikttrappen.

Formår du at lægge bånd på dig selv, er du allerede godt på vej mod at kunne løse konflikten. Og der er endnu mere grund til det, når vi kommunikerer med mail, sms og sociale medier, hvor der er meget kort fra fingrene til tasterne og ikke så meget tid til eftertanke, mener Marion Thorning.

Bliv på din egen banehalvdel

Skal du have et godt resultat, I begge kan leve med, er det vigtigt at kunne komme med sin kritik, uden at din modpart føler sig angrebet.

Den kloge strategi er ofte en forhandling, hvor der helst skal være to vindere - eller i hvert fald ingen tabere. Men den er rigtig svær for mange, som lynhurtigt kommer til at overtræde grænsen.

"Man får meget hurtigt lyst til at fortælle den anden, hvordan hun eller han skal ændre sig. "Hvis du nu bare lod være med…" eller "Hvis du nu bare gjorde sådan…", så ville konflikten ikke eksistere. Lige så snart man gør det, overtræder man stregen mellem de to banehalvdele. Og så er man på kollisionskurs."

I stedet råder Marion Thorning til at starte med at sige præcis, hvad problemet i praksis handler om. Fx "Der var ikke ryddet op på skrivebordet, da jeg kom i morges". Hvis du derimod siger "Du er et rodehoved - du roder altid", så gør du det til et spørgsmål om en mangel ved den andens personlighed. Og ved at komme med et kategorisk angreb med ordene "altid" eller "aldrig", kan du være sikker på, at den anden får paraderne op, for at benægte at det lige præcis er tilfældet.

Som andet trin fortæller du, hvad problemet gør ved dig selv: "Et rodet skrivebord gør, at jeg bliver forsinket i min arbejdsdag". Du bliver på din egen banehalvdel, fortæller, hvad du observerer, og hvad det gør ved dig. Og inviterer så den anden til at kommentere eller komme med et forslag til en løsning.'

Marion Thorning råder til at være forsigtig med at forære modparten dine løsningsforslag, for de kan skydes ned. Det handler i stedet om at ansvarliggøre den anden ved at få ham eller hende på banen. Og så bliver man nødt til at acceptere, at tingene kan se anderledes ud ovre fra den andens banehalvdel.

"God konflikthåndtering handler jo ikke om, at man bare bliver sød, blid og venlig. Det handler om at begge parter skal blive meget tydelige og ordentlige. For det er rigtig dejligt at være sammen med tydelige og ordentlige mennesker. Dem ved man, hvor man har, og der er ikke mukken i krogene."

 

De tre måder at reagere på i en konflikt

Der er grundlæggende tre forskellige måder at reagere i en konflikt på. Alle tre kan være hensigtsmæssige. Det er det bevidste valg, der afgør om de er brugbare i en konfliktløsning Flugt At tage flugten er at undgå konfrontation. Enten ved at forlade stedet - eller ved at ignorere modparten. Man kan også aflede opmærksomheden. Eller helt fortrænge ud af sin bevidsthed,  at der er konflikter rundt omkring en. Nogle gange "glemmer" man vigtige møder, fordi man forudser ubehageligheder. Den ultimative flugt kan være at sige sin stilling op, uden at sige hvorfor eller forsøge at ændre forholdene. I jobsammenhæng er det meget almindeligt, at vi vælger at trække os. Tilpasning At tilpasse sig er at være imødekommende og samarbejdsvillig. Man tilsidesætter egne behov og holdninger og lader andre hensyn veje tungere i situationen. Det kan være frygten for at sætte sine relationer på spil. Eller også vurderer man, at den andens behov vejer tungere end ens eget. Angreb Angreb er den konfronterende og aggressive måde at møde modparten på. Den giver altid en taber og er en meget problematisk måde at løse konflikter på, for den vil altid være optrappende i en konflikt. Her bruger man sin evne til at argumentere, sin rang eller position. Man kan også true sig vej - "Hvis du ikke gør det her, så…". Sarkasme og ironi hører også til under angreb. Så er det muligt at sige ting med et nedladende tonefald og mimik, som det ellers ville være svært at slippe af sted med: Fx "Hvor er det dejligt at se dig til vores møde, tænk at du giver dig tid til det!" En særlig raffineret - men altid destruktiv - form er at pålægge den anden skyld. "Det er din skyld, at jeg bliver ked af det", for at få vedkommende til at se ud som den aggressive part og trække sig eller sige undskyld.

Marion Thornings speciale er konfliktløsning til private og offentlige arbejdspladser. Hun er Master i Konfliktmægling (MMCR), underviser, afholder kurser og giver personlig supervision og rådgivning til både ledere og medarbejdere på mange af Danmarks største arbejdspladser.

Hun er bl.a. forfatter til bogen: Lær at løse konflikter, Frydenlund Forlag.
www.marionthorning.dk