Nyheder, 04. marts 2010
Sms-påmindelse: husk dit møde i FTF-A
Fremover, når du skal til møde i FTF-A, kan du vælge at modtage en påmindelse via sms.
Det kan være en dyr forglemmelse ikke at dukke op til et CV-møde eller en rådighedssamtale i a-kassen. Hvis du ikke møder op til et aftalt møde med din a-kasse, risikerer du nemlig at miste retten til dagpenge.
Derfor tilbyder FTF-A nu sms-påmindelser til CV-møder og rådighedssamtaler. Når du booker en samtale, indtaster du blot hvor mange timer før mødet, du vil have sendt en påmindelse. Du kan også få tilsendt en påmindelse som mail eller mødeindkaldelse til din indbakke.
