Tag dagpenge med til udlandet
Hvis det kniber det med at finde jobbet, eller du har lyst til andre udfordringer i jobbet, så var det måske en ide at søge job i udlandet.
Det vil som regel være et stort spring at begive sig ud på et fremmed arbejdsmarked. Men så har du muligheden for at tage dagpengene med i 3 måneder. Du kan tage til ethvert EØS-land og de oversøiske områder og søge job.
Der gælder de samme regler som herhjemme; at du skal være aktivt jobsøgende, og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal tilmelde dig som arbejdssøgende hos de lokale myndigheder, og du skal gå til kontrol efter de regler, der gælder i det pågældende land.
For at kunne tage dagpengene med til udlandet, skal du have været ledig i mindst fire uger, og du skal have en særlig attest, som du får gennem FTF-A. Læs mere om tage dagpenge med til udlandet.
