A-kasse – FTF-A

Dagpengereformen

Få et overblik over de første ændringer i dagpengereformen.

Dagpengereformen fra 1. januar 2017

Dagpengereformen ruller først for alvor ud den 1. juli 2017, men her fra 1. januar 2017 er der enkelte ting, der ændres. Vi har samlet et overblik over disse ting her, så du kan se, om det påvirker dig og din ret til dagpenge.

Mulighed for at forlænge dagpengeperioden

Hvis du opbruger din dagpengeperiode den 1. januar 2017 eller senere, har du mulighed for at forlænge din dagpengeperiode, hvis du har haft arbejde i dagpengeperioden. Du kan ”veksle” dine arbejdstimer til dagpenge i forholdet 1:2:3.

Eksempel:
Har du fx arbejdet i sammenlagt 481 timer i dagpengeperioden, kan du veksle arbejdstimerne til 962 timers dagpenge, som svarer til dagpenge i 6 måneder. Du kan bruge de 6 måneders forlængelse af dagpengeperioden inden for en periode på 9 måneder (referenceperioden).

Forlængelsen af dagpengeperioden sker i uger/klip og beregnes på følgende måde
Hvis du har haft 481 arbejdstimer i dagpengeperioden, skal antallet af arbejdstimer ganges med 2, så du får ret til 962 dagpengetimer.


De 962 dagpengetimer divideres med 37 timer = 26 uger/klip som dagpengeperioden kan forlænges med. Du kan bruge de 26 ugers forlænget dagpengeperiode inden for 39 uger.
Du kan højst veksle 962 arbejdstimer fra dagpengeperioden til 52 ugers forlængelse af din dagpengeperiode, som du kan bruge inden for 78 uger.


Hver gang du får udbetalt dagpenge i en uge, i den forlængede dagpengeperiode, så reduceres dine opsparede arbejdstimer fra dagpengeperioden med 18,5 timer. Du forbruger derfor 18,5 af dine arbejdstimer fra dagpengeperioden, uanset om du får dagpenge for 37 timer eller kun for 7,4 timer i en uge.



Du bestemmer selv, om du vil forlænge din dagpengeperiode og hvor mange af de max 962 opsparede arbejdstimer, du vil veksle til forlænge dagpengeperioden.

Arbejdstimer kan kun bruges én gang

Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge de arbejdstimer, du forlænger din dagpengeperiode med til at optjene en ny 2-årig dagpengeperiode. Du skal altså vælge, om du vil bruge dine opsparede arbejdstimer til at forlænge din dagpengeperiode, eller om du vil bruge dem til at optjene en ny dagpengeperiode af 2 års varighed.

Mangler du pasning af din børn?

Som ledig kan jobcenteret tilbyde dig arbejde eller aktivering fx løntilskudsjob, som ligger både indenfor og udenfor din børneinstitutions åbningstider. Det skal du sige ja til, og hvis du ikke accepterer tilbuddet, risikerer du at få en karantæne.

Har du problemer med at få passet dine børn udenfor din institutions åbningstider, skal jobcenteret tage hensyn til din situation. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dit jobcenter om dine pasningsproblemer inden du får tilbud job eller aktivering, så du sikrer, at Jobcenteret tager hensyn til din situation. Du kan finde dit jobcenter på www.jobnet.dk.

Det er jobcenteret, der tilbyder dig job eller aktivering. Det er os, din a-kasse, der træffer afgørelse om, hvorvidt du skal have karantæne.

Nye dagpengesatser for nyuddannede

Har du dagpengeret, fordi du er nyuddannet (dimittend), og har du ikke fået beregnet en ny (højere) dagpengesats, siden du blev ledig, så kan din dimittendsats blive mindre fra 2. januar 2017.


Din sats vil fra 2. januar 2017 afhænge af, om du har forsørgerpligt for et barn under 18 år eller ej.
Har du forsørgerpligt over et barn den 2. januar 2017, så vil du fortsat få 82 % af den maksimale dagpengesats som i dag.


Har du ikke forsørgerpligt for et barn, så vil du få 71,5 % af den maksimale dagpengesats.
De nye satser fra 2. januar 2017 kan derfor betyde, at du ved udbetalingen af dagpenge i januar 2017, kan få mindre udbetalt end tidligere.

Dagpengeret til dimittender på uddannelser, der varer 18 måneder/3 semestre

Hvis du går på en erhvervsrettet uddannelse, der er normeret til 18 måneder/3 semestre, kan du få dagpengeret, når du afslutter din uddannelse. Uanset om uddannelsen er normeret til 18 måneder eller 3 semestre, betragtes den i forhold til dagpengereglerne først som helt afsluttet 18 måneder efter uddannelsens start.

Afslutter du din uddannelse, før der er gået 18 måneder fra første uddannelsesdag, kan du derfor tidligst få ret til dagpenge dagen efter de 18 måneder er gået.  

Husk at du senest 2 uger efter uddannelsen er afsluttet skal melde dig ind i a-kassen, eller anmode om skift af medlemsstatus til nyuddannet, hvis du allerede er medlem.

Før 2. januar 2017 kunne du kun få dagpengeret på baggrund af uddannelsen, hvis den faktisk havde varet mindst 18 måneder.

Du kan læse mere om medlemskab og muligheder som nyuddannet her:

Seniorer kan blive i a-kasse

Medlemmer, der når folkepensionsalderen, får mulighed for at tegne et seniormedlemskab af a-kassen. Seniormedlemskabet giver mulighed for at få hjælp til jobsøgning, men giver ikke ret til dagpenge.

Derimod kan man bruge de øvrige tilbud om hjælp til jobsøgning, socialrådgiver eller andet, som FTF-A tilbyder medlemmerne. Man tilmelder sig som seniormedlem via FTF-A’s Callcenter på 70 13 13 12.

Pjecer om dagpengereformen

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR) har samlet et overblik over dagpengereformen i to korte og overskuelige pjecer.

Den ene beskriver de nye regler, hvor du kan veksle arbejdstimer til dagpenge, når din dagpengeperiode er udløbet. Den finder du her.

Den anden forklarer, hvordan du optjener og genoptjener ret til dagpenge, hvordan din sats bliver beregnet, udbetaling og supplerende dagpenge. Den finder du her.

Kontakt os her

FTF-A - Din a-kasse
Snorresgade 15
2300 København S
Tlf. 7013 1312
EAN: 5790001901936


Hvornår er det bedst at ringe til os?

FTF-A på Twitter

Besøg os på Facebook
Følg os på YouTube
Besøg os på Google+
Se vores profil på LinkedIn

Til toppen

Cookies på FTF-A

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Læs mere

Luk