Sparring på ansøgning og CV - Personlig samtale

Her får du personlig sparring på dit CV og på konkrete ansøgninger.

Vi hjælper dig også med at få lagt en jobsøgningsstrategi. En strategi, hvor du får afklaret dine faglige og personlige kompetencer, og hvor du bliver skarpere på, hvad der er vigtigt for dig, når du søger job. Vi ser på mulighederne for at søge uopfordret, og vi sætter delmål for din jobsøgning.

Inden samtalen skal du sende en ansøgning, et CV og et jobopslag på en stilling, du har lyst til at søge. Søger du uopfordret, så send os eventuelt også et link til virksomhedens hjemmeside.

Materialer sendes som pdf-fil i Tast Selv, hvor du markerer den sagsbehandler, du skal til samtale hos. Du kan vælge mellem en telefonsamtale eller en personlig samtale på regionskontoret.

Du booker personlig samtale under: ’Personlig samtale på lokalkontoret- kursusnummer K6’.