Er du ledig eller sagt op?

Hvis du er blevet ledig eller sagt op, står FTF-A klar til hjælpe dig i gang med at finde dit næste job.

Desuden kan du som medlem af en a-kasse få dagpenge i op til to år, hvis du opfylder de lovbestemte krav.

På denne side kan du læse, hvad der vil komme til at ske i den periode, du er uden arbejde.

Tjekliste

For at du kommer godt i gang med at få udbetalt dagpenge som ledig, anbefaler vi dig at følge denne tjekliste:

Meld dig ledig i jobcentret
Du skal som det første melde dig ledig til jobcentret. Der sker via www.jobnet.dk

Ledighedserklæring

Når du bliver ledig, skal du udfylde en ledighedserklæring. Det kan du gøre via
FTF-A's Tast Selv service

Samtaler med FTF-A

Den første samtale med din a-kasse, er et intromøde om dit CV og om din rådighed. Ved samtalen skal vi blandt andet godkende, at dit CV på www.jobnet.dk opfylder myndighedernes krav.

Vi sender dig et brev, når du skal til intromøde. Mødet kan du booke via vores hjemmeside, og du kan vælge mellem forskellige tidspunkter alt efter, hvad der passer dig bedst. Du skal dog overholde de tidsfrister, som står i dit brev.

Læs her, hvordan du booker et intro-møde

Læs hvordan du opretter dit CV på Jobnet

Kontakttilbud hver tredje måned

Hvis du ikke er kommet i job kort tid efter, du blev ledig, skal du senest hver tredje måned have kontakt med FTF-A om din jobsøgning og din rådighed.

Du kan også deltage i andre former for kontakttilbud, som vi tilbyder. Du får også brev fra os, når du skal booke et kontakttilbud.

Læs om dine pligter som ledig

Din kontakt med jobcenteret eller "andre aktører"

I perioden som ledig vil du få kontakt med både din a-kasse og med det kommunale jobcenter.

Du skal til samtale med jobcenteret hver tredje måned, så længe du er ledig. Samtalen hos jobcenteret kaldes en jobsamtale.

Jobcenteret kan uddelegere sit kontaktforløb med dig til "andre aktører" – det er typisk private firmaer. Det betyder, at du har kontakt med en anden aktør i stedet for jobcenteret, mens du er ledig.

Aktivering

Hvis du er mellem 30 og 60 år, og du ikke er kommet i job efter ni måneder med dagpenge, skal jobcenteret give dig tilbud om aktivering. Aktivering kan være:

  • job med løntilskud
  • virksomhedspraktik
  • uddannelse/kursustilbud

Hvis du under 30 år, skal jobcenteret give dig tilbud om aktivering efter tre måneder med dagpenge.

Læs mere om aktivering

Jobsøgning

Hvordan skriver du en god ansøgning? Hvor får du overblik over ledige job? Og hvad skal du svare på de svære spørgsmål til samtalen?

Læs mere