Sådan får du dagpenge
Hvis du ikke modtaget dagpenge før - eller det er ved at være et stykke tid siden - kan det første møde med a-kasse systemet være forvirrende. Denne tjekliste kan du bruge til at sikre dig, at du kan få dagpenge så hurtigt som muligt.
Det skal du gøre
- Du skal melde dig ledig i Jobcenteret fra din første ledighedsdag.
Vi anbefaler, at du tilmelder dig via Jobnet.dk, men du kan også møde personligt op på dit Jobcenter.
Når du tilmelder dig Jobcenteret, er det en god idé at udskrive kvitteringen for tilmeldingen og gemme den - det er dit bevis for, at du er tilmeldt. - Du skal udfylde en ledighedserklæring til din a-kasse. Der er forskellige udgaver af erklæringen, afhængigt af om du er:
a) nyuddannet eller værnepligtig
b) lønmodtager
c) selvstændig.
Hvis du er i tvivl om, hvilken ledighedserklæring du skal benytte, så ring til FTF-A på 70 13 13 12, så hjælper vi dig videre. - Du skal oprette et CV i Jobcentrets CV-base, som hedder Jobnet. Dit CV skal vi godkende, inden de første 3 uger efter du har meldt dig ledig. Du får automatisk brev fra os om at booke en tid til CV-samtale, men vi anbefaler, at du opretter CV'et så hurtigt som muligt. Husk at skrive dit CV-kundenummer ned.
Lønmodtager - det skal du sende til os
- ledighedserklæringen
- kopi af dine lønsedler for de seneste 14 måneders arbejde. Hvis du ikke har haft arbejde i en så lang periode, skal du sende lønsedler for den periode, du har arbejdet.
- kopi af din ansættelseskontrakt
- kopi af din opsigelse (hvis du er blevet opsagt)
Nyuddannet - det skal du sende til os
- ledighedserklæringen
Du kan sende dine dokumenter via TastSelv. Klik på "Send oplysninger til FTF-A" og derefter på "send dine dokumenter". Du kan også sende via alm. post til:
FTF-A, Postboks 220, 0900 København C
Udbetaling fra a-kassen
Dine dagpenge bliver udbetalt på baggrund af dit dagpengekort.
