FTF-A

Jobsamtalen

At blive kaldt til en jobsamtale betyder ikke,

at jobbet er i hus.

 

Forbered dig lige så målrettet til jobsamtalen,

som du gjorde til ansøgningen.

Gode råd til jobsamtalen

Jobsamtalen

Når du bliver kaldt til jobsamtale, er første opgave klaret. Men det betyder ikke, at du kan læne dig tilbage. Du skal arbejde målrettet med at forberede dig til jobsamtalen, ligesom du gjorde, da du skrev din ansøgning.

Det, virksomheden nu skal finde ud af, er, om du vil passe ind i jobbet med dine erfaringer og din personlighed. Og du skal finde ud af, om du føler, at du passer ind i virksomheden.

Ofte er det en stor fordel, hvis man kan få jobsamtalen til faktisk at være en samtale i stedet for, at arbejdsgiveren alene stiller dig en masse spørgsmål.

Gode råd til jobsamtalen

Forbered dig
Du har nu mulighed for at vise din interesse i jobbet, og at du har gjort en indsats for at finde viden om virksomheden. Måske er der sket nyt i virksomheden, siden du skrev ansøgningen, som du kan henvise til i samtalen. Tjek virksomhedens hjemmeside, LinkedIn-profil og Google. Spørg også i dit netværk, om de kender til virksomheden.

Læg en strategi for, hvad du skal fortælle arbejdsgiveren
Du vil blive bedt om at uddybe din ansøgning og dit cv, men læg en strategi for, hvad det er, du særligt vil fokusere på. Har du nogle særlige kompetencer, haft succes med et projekt, der ville give god mening i forhold til jobbet, så sørg for at få fortalt det. Arbejdsgiveren kan ikke gætte det selv.

Kend styrker og svagheder
Vær klar over, at du formentlig bliver spurgt om dine største styrker og svagheder – fagligt og personligt. For din egen skyld bør du have overvejet, hvad de er.

Få en dialog i gang og tag medansvar for samtalen
Det er meget rarere for dig, hvis du ikke hele tiden er i centrum for samtalen, men at arbejdsgiverne også skal sige lidt. Og ofte vil arbejdsgiverne meget gerne fortælle, hvad virksomheden kan. Så udnyt det, og spørg. Skriv gerne nogle spørgsmål hjemmefra. Så virker du også mere forberedt.

Tal i billeder og giv eksempler
Kan du beskrive dig selv på en anderledes måde, hvor det ikke blot er buzzwords, så vil det være en fordel. På den måde kan arbejdsgiveren bedre huske dig blandt alle ansøgerne.

Kend dit lønkrav
Arbejdsgiveren forventer, at du har en idé om, hvor du ligger lønmæssigt. Tjek lønniveauet i branchen, overvej det i forhold til din nuværende løn og dine kompetencer i det nye job, og læg så dit krav ud fra det.

  1. Fandt du det, du ledte efter?

Kontakt os her

FTF-A - Din a-kasse
Snorresgade 15
2300 København S
Tlf. 7013 1312

EAN: 5790001901936

Skriv til os

Nyhedsbrev

Modtag nyheder og
tilbud fra FTF-A på mail

Besøg os på Facebook
Følg os på YouTube
Besøg os på Google+
Se vores profil på LinkedIn

Til toppen

Cookies på FTF-a

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Læs mere

Luk