A-kasse – FTF-A

Hvem er du?

 

Det bliver stadigt mere almindeligt

at blive præsenteret for en eller flere

typer af test ved ansættelser.

 

Forbered dig her.

 

 

Test dig selv - personlighedstest - persontypeprofil

Test dig selv

I FTF-A lægger vi stor vægt på, at du bliver afklaret i forhold til de valg, du træffer i dit arbejdsliv. Det kan hjælpe dig til at overveje, om du er på vej i den retning, du ønsker, eller om du skal foretage nogle ændringer.

Vi har samlet forskellige redskaber, som kan gøre dig klogere på dig selv. Du er også altid meget velkommen til at kontakte vores jobrådgivere, der kan hjælpe dig med afklaringen.

Persontypeprofil

Når du søger job, kan det være en god idé at vide lidt om, hvilken type du er. Det kan nemlig hjælpe dig til at definere, hvilke job du passer bedst til. Er du meget udadvendt og social, skal du måske ikke lede efter job, hvor du skal sidde alene på et kontor uden ret meget kontakt til andre. Og omvendt – er du mere indadvendt, skal du ikke nødvendigvis søge job, der kræver, at du dagen igennem er i kundekontakt.

Generelt kan persontypeprofiler hjælpe dig til afklaring af dine personlige kompetencer og til at give dig et billede af, hvor du med fordel kan udvikle dig. Stadigt flere virksomheder bruger også personlighedstest, når de skal ansætte nye medarbejdere, så de kan sammensætte et team med forskellige faglige og personlige kompetencer.

Vil du gerne vide lidt mere om, hvilken type du er, findes der forskellige test på nettet, som kan give dig et billede af din personlighedstype.

Persontypetest fra Jobindex

Enneagramtest fra Think About It

Stresstest

Stress skal tages meget alvorligt. Viser du de mindste tegn på stress, så skal du søge hjælp til at komme videre. Det er farligt at ignorere tegn på stress, da langvarig stress kan medføre både psykiske og fysiske problemer.

Alvorlige følger af langvarig stresspåvirkning kan være hjerte-karsygdomme, depression, mavesår, misbrug og infektioner.

Vi har samlet forskellige stresstest, som kan give en indikation af, om du er i farezonen for stress. Har du den mindste mistanke om, at du bevæger dig på kanten af stress, skal du kontakte din læge.

Stresstest fra Forebyg Stress

Stresstest fra FTF

Stresstest fra Jobindex

Kontakt os her

FTF-A - Din a-kasse
Snorresgade 15
2300 København S
Tlf. 7013 1312
EAN: 5790001901936


Hvornår er det bedst at ringe til os?

FTF-A på Twitter

Besøg os på Facebook
Følg os på YouTube
Besøg os på Google+
Se vores profil på LinkedIn

Til toppen

Cookies på FTF-A

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Læs mere

Luk