Når du arbejder med dit CV kan det være, at du undervejs støder på nogle problemstillinger, som du nøje skal overveje, hvordan du takler. Her er nogle af de mest almindelige dilemmaer.

Korte ansættelser

Mange korte ansættelser i et CV kan godt gøre en arbejdsgiver lettere bekymret. Hans/hendes første tanke vil være: Hvorfor har personen skiftet job hele tiden? Er personen en ustabil arbejdskraft?

Det kan derfor være en god ide at skrive kort i CV’et, hvorfor man er stoppet i jobbet. Det kan tage brodden af den værste bekymring hos en arbejdsgiver.

Du kan typisk vælge at skrive, at det var et vikariat, barselsvikariat, projektansættelse, tidsbegrænset ansættelse (kan fx benyttes ved ansættelse med løntilskud), praktik og lignende.

Fyret

Er du blevet fyret eller har du selv opsagt din stilling, skal du tænke grundigt over, hvordan du vil beskrive det. Er du blevet fyret, fordi virksomheden lukkede, gik konkurs eller flyttede til en anden by/land, er der ingen grund til at skjule det. Det kan ske for hvem som helst.

Er du derimod blevet fyret på grund af samarbejdsproblemer, uoverensstemmelse eller andet, skal du nøje overveje, hvad du skriver. En begrundelse kunne være, at jobbet ikke levede op til dine forventninger, at de opgaver du fik, ikke var det, du var blevet lovet og videre i den dur.

Sagt op

Har du selv valgt at opsige dit job, skal du kunne begrunde hvorfor. Arbejdsgiveren må ikke sidde med en fornemmelse af, at du i virkeligheden er blevet presset ud eller er typen, der løber af pinden, når det ikke lige kører på skinner. Men det kunne jo være, at du havde besluttet dig for at prøve noget helt nyt, og havde brug for at kunne arbejde fuldtids på at få drømmejobbet – som selvfølgelig er lige netop det aktuelle job. Det er klart.

Referencer

Det er en rigtig god ting af have nogle referencer, som din kommende arbejdsgiver kan ringe til. Forudsat selvfølgelig, at referencerne vil tale positivt om dig. Ellers er du bedre tjent uden.

Vælger du at inkludere referencer i dit CV, bør du præcisere, at udtalelser fra referencer kan indhentes efter aftale. På den måde beskytter du dine referencer mod at blive ringet op af hvem som helst, og du har mulighed for lige at briefe dine referencer, før de bliver kontaktet af arbejdsgiveren. Du skal selvfølgelig også spørge dine referencer, før du skriver dem i dit CV.

Huller i CV’et

At have ”huller” i sit CV er ikke nødvendigvis negativt. Så længe der er en god forklaring. Forklaringen skal du dog ikke give i CV’et, men gemme til jobsamtalen.

Du skal bare være bevidst om, hvad du vil svare. Der er for eksempel ikke noget forkert i at have et par huller, som er brugt til barselsorlov. Det vil enhver arbejdsgiver kunne forstå og forhåbentlig anerkende.

Har du haft plejeorlov, barselsorlov eller uddannelsesorlov kan du roligt skrive dem på CV’et. Har du haft længerevarende sygdom, været ledig i lang tid eller andet, som opfattes negativt, skal du ikke skrive det i CV’et (eller i ansøgningen), men blot lade hullerne være. I mange tilfælde kan du “skjule” hullerne ved at undlade at skrive måneder på og i stedet kun bruge årstal:

Eksempel med huller:

• Dec. 2001 – aug. 2002: Lagermedarbejder
• Aug. 2000 – juli 2001: Pædagogmedhjælper
• Jan. 1999 – sep. 1999: Ansat som vikar i børnehave    

Eksempel uden huller

• 2001 – 2002:    Lagermedarbejder
• 2000 – 2001:    Pædagogmedhjælper
• 1999: Vikar i børnehave

Længerevarende huller

Har du et hul på to til tre eller flere år i ét stræk, kan det godt bekymre en arbejdsgiver. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden holder dig i gang med forskellige aktiviteter. Det kan være alt lige fra frivilligt arbejde til fritidsinteresser, som kan være erhvervsrelevante. Det gælder især, hvis dit hul er opstået på grund af længerevarende ledighed. Vis, at du er aktiv og udvikler dine kompetencer.

Mange forskellige job

Hvis du har haft mange forskellige job og opgaver, kan det få arbejdsgiveren til at tvivle på, hvad du egentlig kan og vil. Derfor skal du sørge for at finde den “røde tråd” i de arbejdsopgaver, du har beskæftiget dig med.

I virkeligheden er der mange, som ikke har fulgt den lige vej til drømmejobbet, og det kan også være en kvalifikation, at man har været ude i nogle forskellige hjørner. Men det er langt fra sikkert, at det lige er den måde arbejdsgiveren tænker på, når han/hun læser sig gennem bunken af ansøgninger. Så leder han/hun efter nogle særlige kvalifikationer og kompetencer.

Den røde tråd

Derfor skal du forsøge at finde en fællesnævner i de ting, du har lavet. Det kan være, at du godt kan lide et udadvendt job, at du foretrækker et job, hvor der hele tiden sker noget nyt eller modsat et job med en vis rutine og forudsigelighed. Der er mange tilgange til at finde en rød tråd.

På den måde undgår du, at arbejdsgiveren får indtrykket af, at CV’et stritter til højre og venstre, men at der er en logisk vej gennem de job, du har haft og til det job, du søger. På den måde hjælper du arbejdsgiveren til at se, at du er den rette til jobbet.