En typisk jobsamtale
Ingen samtaler – heller ikke en jobsamtale – har en opskrift på, hvordan den skal forløbe.
Det er meget afhængigt af virksomheden, jobbet og de personer, der deltager i samtalen. En typisk jobsamtale vil dog oftest forløbe nogenlunde efter følgende skabelon:
- Du bliver budt velkommen af den eller de personer, du skal til samtale hos.
- Ofte bliver du budt på kaffe, te eller andet.
- Det er en god ide at bryde isen ved at tale lidt om stort og småt – tal gerne om vejret, din tur frem til jobsamtalen, kommenter på virksomhedens udsmykning eller lignende. Undgå emner såsom politik, religion og kritik generelt. Vis at du har både godt humor og en god energi.
- Arbejdsgiveren vil ofte lægge ud med at præsentere virksomheden og fortælle mere om selve jobbet.
- Så bliver du med stor sandsynlighed bedt om at fortælle noget om dig selv. Det her er et afgørende tidspunkt. Det er nu, du skal sætte dagsordenen for resten af samtalen og du skal vise, at du er den rigtige til jobbet. Du skal derfor ikke tage det meget bogstaveligt, når du bliver bedt om at fortælle om dig selv, og du skal for alt i verden ikke starte en en lang kronologisk opremsning af hele dit livsforløb. Tag derimod direkte afsæt i de udfordringer jobbet byder på, og forklar hvorfor du med dine kompetencer og erfaringer, er den helt rigtige til jobbet.
- Herefter går man over i en dialog - en samtale, hvor virksomheden stiller spørgsmål til din ansøgning, dit cv og dig selv. Undgå at besvar spørgsmålene med blot et ja eller nej, men gå ind i en dialogen og stil gerne spørgsmål tilbage. På den måde viser du din interesse for jobbet/virksomheden, og du får informationer, som du kan arbejde videre med. Det er afgørende at det netop bliver en samtale, og ikke et interview, hvor du er under forhør.
- Sidst i samtalen vil du ofte få mulighed for at stille dine spørgsmål. Hav et par gode spørgsmål parat, som viser at du har forstået, hvad opgaven er, og at du klar til at tage den på dig. Spørg for eksempel, hvad de forventer, du skal have opnået inden for de første seks måneder. De viser handlekraft og overblik.
- Til sidst runder virksomheden af, og fortæller gerne, hvornår du kan regne med at få svar og hvad det videre forløb er. Måske er der en anden og endda en tredje samtale.
