FTF-A

Spørgsmål og svar

Vi giver dig her svar på alle de mest stillede

spørgsmål om alt fra dagpenge og efterløn

til lønsikring og medlemskab.

 

Bliv medlem hos os
Spørgsmål og svar om a-kassen - FTF-A

Efterløn

Efterløn

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Din efterlønsalder afgøres af din fødselsdato. Fra 2014 hæves efterlønsalderen gradvist, så den i 2026 er 64 år. Herefter reguleres den i forhold til udviklingen i levealderen.

Læs mere

Hvad skal jeg gøre, når jeg vil på efterløn?

FTF-A sender et efterlønsbevis til dig, når din efterlønsalder nærmer sig. Når du ønsker at gå på efterløn, skal du selv indsende et ansøgningsskema til FTF-A. Du kan først få efterløn, når FTF-A har modtaget din ansøgning. 

Læs mere

Hvor meget kan jeg få i efterløn?

Størrelsen på din efterløn bliver afgjort af en række forskellige faktorer og er forskellig fra person til person.

Efterlønnens størrelse afgøres af:

  • Hvornår du går på efterløn
  • Dine pensioners størrelse

Læs mere

Hvordan bliver min pension modregnet?

Selvom du har betalt til efterlønsordningen, kan du ikke være sikker på, at du kan få efterløn. Det er i sidste ende dine pensioners størrelse, der afgør, hvor meget du reelt får i efterløn. De bliver nemlig modregnet i dit efterlønsbeløb.

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside finder du en efterlønsberegner, som fortæller, hvor meget du kan regne med at få i efterløn efter modregning af pensionen.

Beregn efterløn

Læs mere

Hvad er skattefri præmie?

Fortsætter du med at arbejde på deltid eller fuldtid, mens du kunne være gået på efterløn, kan du optjene en skattefri efterlønspræmie, som du får udbetalt en måned efter, du går på folkepension.  

Læs mere

Hvad betyder toårs reglen?

Er du født før 1. januar 1956, kan du få en højere efterlønssats, hvis du venter to år med at gå på efterløn. (100 procent mod ellers 91 procent af satsen). Du kan desuden opnå en mindre pensionsmodregning i efterlønnen samt en skattefri præmie.

Læs mere

Hvad er en bidragsfri periode?

Den højere efterlønsalder betyder, at nogle grupper kan komme til at betale efterlønskontingent for længe. Derfor er det muligt at få en bidragsfri periode, hvor du ikke betaler efterlønskontingent, men alligevel fastholder retten til efterløn.

Læs mere

Må jeg arbejde ved siden af efterlønnen?

Efterløn behøver ikke at betyde et farvel til arbejdsmarkedet. Du kan i princippet arbejde lige så meget, du vil, ved siden af din efterløn. Timerne bliver blot trukket fra i din efterløn. Arbejder du mere end 29,6 timer om ugen, får du ingen efterløn.  

Frivilligt arbejde

Visse former for frivilligt arbejde kan du udføre uden, at det får konsekvenser for efterlønnen. Men eksempelvis rådgivning, der forudsætter en særlig uddannelse, vil betyde fradrag i efterlønnen. Det er vigtigt, at du kontakter FTF-A, hvis du arbejder frivilligt eller overvejer det.

Læs mere

Kan jeg få supplerende efterløn?

Har du deltidsarbejde eller på anden måde nedsat arbejdstid, kan du i de fleste tilfælde få supplerende efterløn. Dermed kan du arbejde på deltid og få efterløn op til fuldtid.

Antallet af arbejdstimer og din sats afgør, hvor meget du får udbetalt. Har du over 29,6 arbejdstimer i en uge, kan du ikke få supplerende efterløn.

Kan jeg drive selvstændig virksomhed, mens jeg er på efterløn?

Du kan søge FTF-A om lov til at starte eller fortsætte med at drive din virksomhed i et begrænset omfang, mens du er på efterløn.

Du skal altid kontakte FTF-A i god tid, inden du går på efterløn, hvis du har egen virksomhed, så du kan få at vide, om du kan drive din virksomhed videre sammen med efterlønnen. 

Læs mere

Kan jeg få efterløn udbetalt i udlandet?

Hvis du er på efterløn, kan du flytte til et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz og stadig få din efterløn udbetalt fra Danmark. Du skal som altid udfylde dit efterlønskort og sende til a-kassen.

Læs mere

Kan jeg få efterløn, når jeg har arbejdet i udlandet?

Du kan ikke gå på efterløn, lige efter du kommer hjem efter at have arbejdet i udlandet. Der gælder nogle særlige regler på dette område.

Læs mere

Hvad er seniorjob og fleksydelse?

Et seniorjob er et job på overenskomstmæssige vilkår, som kommunen i visse tilfælde skal tilbyde sine borgere.  

Fleksydelsen er den kommunale "efterløn", du har mulighed for at få, hvis du har haft et fleksjob. På fleksydelse modregnes din pension som udgangspunkt efter samme regler som efterlønnen.

Læs mere

Hvor ofte skal jeg udfylde efterlønskort?

Arbejder du samtidig med, at du er på efterløn, skal du sende dit efterlønskort til FTF-A hver fjerde eller femte uge via Tast Selv.

Har du ikke arbejde, og forventer du ikke at få det, kan du nøjes med at sende halvårserklæringer til FTF-A hver sjette måned. De udfyldes og sendes via Tast Selv, hvor du logger på med NemID.

På efterlønskort og halvårserklæringer skal du oplyse alt, der kan have betydning for din efterløn, eksempelvis arbejde.

  1. Fandt du det, du ledte efter?

Kontakt os her

FTF-A - Din a-kasse
Snorresgade 15
2300 København S
Tlf. 7013 1312

EAN: 5790001901936

Skriv til os

Nyhedsbrev

Modtag nyheder og
tilbud fra FTF-A på mail

Besøg os på Facebook
Følg os på YouTube
Besøg os på Google+
Se vores profil på LinkedIn

Til toppen

Cookies på FTF-a

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Læs mere

Luk