A-kasse – FTF-A

Find svar

Vi giver dig her svar på alle de mest stillede

spørgsmål om alt fra dagpenge og efterløn

til lønsikring og medlemskab.

Ferie, barsel og sygdom

Ferie

Kan jeg få feriepenge fra a-kassen?

Hvis du har modtaget dagpenge og barselsdagpenge fra kommunen, kan du få feriedagpenge fra FTF-A i det efterfølgende ferieår. Fra 1. januar 2017 optjener man ikke længere feriedagpenge, når man får sygedagpenge.

Læs mere i artiklen: Sygedagpenge giver ikke længere ret til feriedagpenge

Hvornår kan jeg se, om jeg har optjent feriedage?

I april måned vil du i Tast Selv kunne se, hvor mange feriedage du har optjent ret til. FTF-A sender også et brev til dig om, hvor mange feriedage du har optjent ret til.

Du kan højst optjene 25 dage med feriedagpenge.

Hvor meget får jeg i feriedagpenge?

Feriedagpengene er samme beløb per dag som dit dagpengebeløb.

Hvorfor får jeg ikke udbetalt feriedagpenge, når jeg ret til dem?

Selvom du har optjent ret til feriedagpenge og har fået brev fra FTF-A om det, er der nogle tilfælde, hvor du alligevel ikke har ret til at få dem udbetalt.

Du kan eksempelvis ikke få feriedagpenge, hvis du har mistet dagpengeretten. Er du under uddannelse eller selvstændig, kan du heller ikke få feriedagpenge. 

Læs mere

Hvordan søger jeg om feriedagpenge?

Du søger om feriedagpenge via Tast Selv, uanset om du er ledig eller i job. 

Læs mere

Hvorfor har jeg ikke fået meddelelse om godkendelse af feriedagpenge?

Søger du om feriedagpenge, vil du i langt de fleste tilfælde få en meddelelse direkte på skærmen om, at ansøgningen er godkendt, når du søger via Tast Selv.

Hvis du ikke modtager en meddelelse direkte på skærmen, er det fordi, der skal laves lidt ekstra på ansøgningen.

Læs mere

Hvornår får jeg mine feriedagpenge?

Dine feriedagpenge fra FTF-A kommer ind på din konto omkring en uge før, du skal holde din ferie.

Du får en besked fra FTF-A om, at pengene er på vej cirka tre dage før, at de er til rådighed på kontoen.

Kan jeg få dagpenge ved ferielukning?

Hvis du er ansat på en arbejdsplads, hvor der er kollektiv ferielukning, kan du i enkelte tilfælde få dagpenge, mens virksomheden er lukket.

For at få dagpenge ved ferielukning, skal du:

  • Være forhindret i at arbejde, fordi arbejdspladsen har kollektiv ferielukning
  • Have afholdt al din optjente ferie
  • Tilmelde dig jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet – også selvom det blot er for et par dage
  • Opfylde betingelserne for at kunne få dagpenge

Læs mere

Sygdom

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er syg?

Der er forskel på reglerne alt efter, om du er fuldtidsledig, eller du har deltidsarbejde og får supplerende dagpenge.

Som fuldtidsledig får du dagpenge fra a-kassen i dine første 14 sygedage. Derefter vil du få sygedagpenge fra kommunen, hvis du ikke er blevet rask.

Har du deltidsarbejde og får supplerende dagpenge, får du sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.

Bliver du syg, skal du sygemelde dig via ”Min side” på Jobnet. Det gælder både, hvis du modtager dagpenge eller supplerende dagpenge.

Læs mere

Barsel

Kan jeg få dagpenge, mens jeg er på barsel?

Du kan ikke få dagpenge fra FTF-A, mens du er på barsel. I stedet kan du få barselsdagpenge fra kommunen.

Læs mere

Hvornår skal FTF-A vide, at jeg skal på barsel?

Normalt vil du kunne gå på barselsorlov fire uger før, du forventer at føde. Er du ledig, skal du derfor kontakte FTF-A senest fire uger før din termin.

Læs mere

Hvor meget kan jeg få i barselsdagpenge?

Du kan få det samme beløb i barselsdagpenge, som du ville være berettiget til at få i dagpenge.

Forældre har samlet set ret til 52 uger med barselsdagpenge.

Kontakt Udbetaling Danmark for at høre mere om barsel - www.borger.dk/barselsdagpenge eller ring 70 12 80 64.

Brug for hjælp?

Du altid kan ringe til os på 7013 1312 alle hverdage fra 8-18. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Kontakt os her

FTF-A - Din a-kasse
Snorresgade 15
2300 København S
Tlf. 7013 1312
EAN: 5790001901936


Hvornår er det bedst at ringe til os?

FTF-A på Twitter

Besøg os på Facebook
Følg os på YouTube
Besøg os på Google+
Se vores profil på LinkedIn

Til toppen

Cookies på FTF-A

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Læs mere

Luk