
24. maj 2013
Printet fra: http://www.ftf-a.dk/din-situation/book-kontakttilbud/

Hvis du har fået et brev fra os om, at du skal booke et kontakttilbud, har du en række af forskellige muligheder. Det kaldes Den gode Samtale.
INTROTILBUD TIL DIG, DER LIGE ER BLEVET LEDIG
Når du melder dig ledig, skal du inden for de første tre uger til et obligatorisk intromøde hos os.
TRE MÅNEDERS KONTAKTTILBUD
Hver tredje måned skal vi være i kontakt med dig. Det kan ske ved en telefonsamtale eller et møde på det nærmeste regionskontor. Du vælger tidspunkt, tema for samtalen og eventuelt en bestemt rådgiver, du gerne vil tale med. Du kan booke dig til så mange samtaler, du vil.
Du booker samtalen via Tast Selv (adgang med NemId).

Den korte telefonsamtale er for dig, der alene har behov for en kort snak om din jobsøgning, men ellers har godt styr på din situation.
Du booker ”Kort telefonsamtale” under: ’Kursusnummer K1’.

Er dit CV så skarpt og målrettet, så arbejdsgiver på 20-25 sek. uden tvivl kan se, at du har de kompetencer, erfaringer og resultater, de efterspørger i lige præcis det job, du søger?
Hvis ikke, så book samtalen om Det skarpe CV og få styr på, hvad du skal være opmærksom på. Hvordan du kan skræddersy og målrette dit CV til hvert eneste job, du søger.
Husk på, at over 60 procent af alle arbejdsgivere starter med at læse CV’er. Så derfor skal dit CV signalere, at du har de rette faglige og personlige kompetencer!
Du booker "Det gode CV" under: ’Telefonsamtale - kursusnummer K3’.

Ansøgningen er din mulighed for at gøre arbejdsgiveren så interesseret i dig, at du bliver indkaldt til jobsamtale.
Vi hjælper dig her med at gøre din ansøgning fængende og målrettet mod den enkelte virksomhed. I en telefonsamtale giver vi dig blandt andet indspark til at prioritere dine budskaber og få dem præsenteret, så arbejdsgiveren får et hurtigt og klart billede af din profil.
Du booker "Den gode Ansøgning" under: ’Telefonsamtale - kursusnummer K2’.

Få fif, ideer og indsigt i, hvordan du som nyuddannet målrettet søger job og hurtigere kommer i arbejde!
Når du melder dig ledig, skal du inden for 3 uger til et obligatorisk intro-møde hos os.
På dette møde for nyuddannede ledige giver vi dig et overblik over:
Intro-mødet er et fællesmøde med mellem 10 og 20 nyuddannede medlemmer, og det foregår på dit lokale regionskontor.
Mødet varer 2 ½ time, hvor du i høj grad bliver inddraget.
Mødet er for dig, der er nyuddannet og skal i gang med at finde job og udvikle din karriere!
Du booker "Intro-møde for nyuddannede".

Et nytrykt eksamensbevis i hånden ... Nu skal der gøres karriere!
Men det er ikke altid let at slå hul på arbejdsmarkedet. Spørgsmålene og usikkerheden begynder at hobe sig op:
På gruppemødet Jobsøgning for nyuddannede vil vi have fokus på dine styrker som nyuddannet, og vi vil give dig redskaber til at matche dine kompetencer med arbejdsgivernes behov.
Du booker ”Jobsøgning for nyuddannede” – fokusmøde under K12a

Her får du personlig sparring på dit CV og på konkrete ansøgninger.
Vi hjælper dig også med at få lagt en jobsøgningsstrategi. En strategi, hvor du får afklaret dine faglige og personlige kompetencer, og hvor du bliver skarpere på, hvad der er vigtigt for dig, når du søger job. Vi ser på mulighederne for at søge uopfordret, og vi sætter delmål for din jobsøgning.
Inden samtalen skal du sende en ansøgning, et CV og et jobopslag på en stilling, du har lyst til at søge. Søger du uopfordret, så send os eventuelt også et link til virksomhedens hjemmeside.
Materialer sendes som pdf-fil i Tast Selv, hvor du markerer den sagsbehandler, du skal til samtale hos. Du kan vælge mellem en telefonsamtale eller en personlig samtale på regionskontoret.
Du booker "Sparring" under: ’Telefonsamtale - kursusnummer K5’.

Her får du personlig sparring på dit CV og på konkrete ansøgninger.
Vi hjælper dig også med at få lagt en jobsøgningsstrategi. En strategi, hvor du får afklaret dine faglige og personlige kompetencer, og hvor du bliver skarpere på, hvad der er vigtigt for dig, når du søger job. Vi ser på mulighederne for at søge uopfordret, og vi sætter delmål for din jobsøgning.
Inden samtalen skal du sende en ansøgning, et CV og et jobopslag på en stilling, du har lyst til at søge. Søger du uopfordret, så send os eventuelt også et link til virksomhedens hjemmeside.
Materialer sendes som pdf-fil i Tast Selv, hvor du markerer den sagsbehandler, du skal til samtale hos. Du kan vælge mellem en telefonsamtale eller en personlig samtale på regionskontoret.
Du booker personlig samtale under: ’Personlig samtale på lokalkontoret- kursusnummer K6’.

Når du melder dig ledig, skal du inden for 3 uger til et obligatorisk intromøde hos os.
På mødet giver vi dig et overblik over de muligheder, du har som ledig for hurtigt at komme i arbejde igen. Det drejer sig bl.a. om muligheder for uddannelse, frivilligt ulønnet arbejde samt hvordan du kan rejse til udlandet og søge job, mens du får dagpenge.
Derudover får du at vide, hvilke regler og procedurer du skal være opmærksom på, når du modtager dagpenge.
Endelig vil du få en introduktion til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at søge arbejde
Intromødet er et møde med mellem 10 og 20 deltagere, og det foregår på dit lokale regionskontor.
Mødet er for dig, der ikke tidligere har modtaget dagpenge, eller hvor det er mere end et år siden, du sidst har modtaget dagpenge.
Du booker ’Intro-møde for nyledige’.

Desværre kommer job eller jobsamtaler sjældent af sig selv. Men en personlig, målbar og effektiv jobsøgningsstrategi kan være dit bedste redskab til at komme hurtigere i mål med flere jobsamtaler og en ansættelse inden for rækkevidde.
Succesen med en effektiv jobsøgning afhænger af, at du laver din egen personlige handleplan, som du løbende kan evaluere og justere – så du hele tiden har dit mål for øje og kan ændre kurs til en ny, der virker bedre.
På fokusmødet Jobsøgningsstrategi vil vi arbejde med de elementer, der i højere grad kan gøre din jobsøgning mere effektiv, så du både holder fokus, sparer tid og kommer til flere jobsamtaler. Vi arbejder blandt andet med:
Du vil få sat din jobsøgning i system, så du sparer tid ved at arbejde målrettet og effektivt, og du vil hurtigere kunne ændre kurs, hvis det, du gør, ikke virker. Det skaber flow og motivation til at tænke i andre baner, der kan være mere relevante for dig.
Du booker "Jobsøgningsstrategi" – fokusmøde under K9.

Jobansøgningen er din salgstale. Den skal være præcis, gøre virksomheden nysgerrig, være motiverende og svare på nogle af de vigtigste forhold, spørgsmål og krav, som annoncen stiller. Den skal have overskud og drive, tilbyde dem noget nyt og spændende.
Det er meget sværere at skrive en effektiv, målrettet og god ansøgning, som bringer dig til samtale end at skrive en dårlig standardansøgning – men det er meget sjovere!
På fokusmødet Den gode ansøgning vil vi arbejde med at give dig de målrettede værktøjer til at udvikle den gode ansøgning. Vi gennemgår blandt andet:
Det handler populært sagt om at få de 5 magiske sekunders ekstra opmærksomhed end de andre i ansøgningsbunken. Det giver fokusmødet dig ideer, fif og input til.
Du booker "Den gode ansøgning" - fokusmøde under K7.

CV’et er det vigtigste papir i dit ansøgningsmateriale. Det er afgørende for, om arbejdsgiveren vil bruge krudt på at læse din ansøgning.
Derfor skal CV'et målrettes hvert eneste job, du vil søge. Mere end 60 procent af alle arbejdsgivere starter med at bruge 15-25 sek. på at skimme hvert CV igennem. Her sortereres CV’er ud fra, hvem du er, hvad du har af erfaring, og hvad du kan tilbyde dem af kompetencer og faglig indsigt.
Er dit CV knivskarpt til hvert eneste job, du søger?
Dit CV skal signalere seriøsitet, målrettethed, faglighed og allerhelst adskille sig positivt fra de andre!
På fokusmødet Det skarpe CV vil vi arbejde med at give dig redskaber, fif og input til at skræddersy og målrette dit CV til hvert enkelt job. Vi ser blandt andet på
Du booker "Det skarpe CV" – fokusmøde under K8.

Det er til jobsamtalen, slaget skal stå om, hvem der skal have jobbet.
På dette fokusmøde lærer du om teknikker og faldgruber, og ikke mindst får du fif til, hvordan du kommer godt igennem jobsamtalen.
Du kan ikke vinde hver gang, men du kan sørge for at være klædt på til fingerspidserne hver eneste gang og vide, at du har gjort dit bedste og taget højde for så meget som muligt.
På fokusmødet Jobsamtalen vil vi arbejde med:
Der kræves aktiv deltagelse i fokusmødet for at få maksimalt udbytte. Så medbring et jobopslag og også gerne din ansøgning !
Du booker "Jobsamtalen" – fokusmøde under K11.

I en ledighedsperiode er det vigtigt at holde fokus på jobsøgning, men det er lige så vigtigt, at du lærer at benytte dine ressourcer optimalt i en periode, hvor du måske føler sig udsat.
Og hvis du lærer dine egne signaler at kende og passer godt på dig selv, kan du forebygge stress? Med en god platform kan du søge arbejde på en effektiv måde og opnå ro og glæde.
På dette fokusmøde drøfter vi fænomenet "stress" og kommer ind på symptomer på stress og generel viden om ledighed og stress. Vi tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og giver nogle simple værktøjer til at afhjælpe og forebygge stress.
Du booker "Ledighed og Stress" under fokusmøde under K10.

Mere end 60-70 procent af alle job, der bliver besat hver måned, har aldrig været slået op, så derfor giver det stor mening at benytte andre måder at søge job på!
Mange job formidles via netværk, men besættes også på uopfordrede ansøgninger.
En uopfordret ansøgning, der har noget på hjerte til en virksomhed, viser en høj grad af initiativ og drive!
På fokusmødet Alternativ jobansøgning vil vi arbejde med at give dig indblik i andre effektive måder at søge job på og målrette dine ansøgninger og tiltag.
Vi gennemgår blandt andet:
Det handler om at se og bruge flere af de mange muligheder, der er for at komme i job – og ikke mindst sende gode signalværdier ud mange steder! Det giver fokusmødet dig ideer, fif og input til.
Du booker "Alternativ jobsøgning" - fokusmøde under K13.

Formålet med fokusmødet Boost din selvtillid og motivation – også i modvind! er at give dig redskaber, fif og indspark til at se livet som jobsøgende med et større overskud.
Kurset vil øge din motivation, give dig større glæde og øge dine kreative tiltag.
Du vil se flere muligheder og i højere grad se dig selv som en vinder, der er på vej til sejr.
Vi kommer blandt andet ind på:
Du booker "Boost din selvtillid og motivation" – fokusmøde under K14

Her får du et serviceeftersyn af dit jobsøgningsmateriale.
Du vil blive præsenteret for og trænet i forskellige metoder, strategier og teknikker til at søge både opfordrede og uopfordrede stillinger alt efter, hvad du især har brug for.
Målet er at give dig nyt input til jobsøgningen, give dig sparring og lægge en ny og effektiv strategi for jobsøgningen.

Bliv klædt bedre på til at tage kontakt til virksomheder. Få input og inspiration til, hvordan du griber det an.
Ved hvert møde har vi besøg udefra, som kan komme med indspark og viden om arbejdsmarkedet lige nu – og hvor det kan være relevant at søge.
Vi vil til hvert møde også arbejde med:

Måske har du ikke været til en jobsamtale i flere år, eller du bliver kaldt til samtale, men får ikke jobbet i sidste ende.
Derfor kan der være behov for at sætte fokus på, hvordan du sælger dig selv bedst muligt.
Vi taler om forberedelse, personlig fremtræden og hvilke signaler, du bør sende til virksomheden.

Mange stillinger bliver i dag besat via netværk.
Men måske har du ikke noget stort netværk eller også mangler du træning i, hvordan det netværk, du har, kan bruges i jobsøgningen.
Det fokuserer dette møde på. Der er også inspiration til, hvordan man netværker på sociale medier, og hvordan man henvender sig uopfordret,